Når der ikke er så meget af din egen tand tilbage, for eksempel hvis den er knækket, kan der sættes en tandkrone på tanden. En tandkrone kan blandt andet bruges til at beskytte og forstærke tænder, der er svage og knækkede.
Hvad er en tandkrone?
En tandkrone fremstilles som regel i keramik og kan fremstilles således, at den passer i farven til dine egne tænder, så det ikke er til at se forskel på kronen og den rigtige tand.
Vores dentallaboratorie er beliggende tæt på vores klinik i Hellerup ved Gentofte og Østerbro, så der eventuelt kan tages farveprøve der for at skabe det bedst mulige resultat, hvor der ikke er farveforskel på din rigtige tand og din tandkrone.